fredag den 15. juni 2007

Nye venner




Vi har fået rigtig mange gode venner I Rwanda; både store og små, rige og fattige. I går blev venneflokken udvidet med 15 gadebørn! Forleden sagde vi hej til nogle af de dejlige unger med glimt I øjet og frække smil – I går blev vi modtaget af knus, da vi passerede deres gadehjørne, og pludselig havde vi en stor gruppe børn, som sagde ‘how are you?’ ‘bonjour’ og ‘ca va?’ hele tiden, mens de i gadedrengehop forsøgte at følge med de to mzunguer (hvide). Vi gik, som to rottefængere, nu uden rotter men med rwanderbørn I en hale efter os gennem hele kvarteret. Og alle I nabolaget kiggede forvirret ud på gaden og grinede, og børnene grinede af mzunguerne, og mzunguerne grinede af sig selv og børnene og naboerne og hele situationen. Og sådan gik det til, at vi, som I øvrigt ikke mangler opmærksomhed hernede generelt, nu er kendt I hele kvarteret som de to mzunguer, som hopper afsted med alle gadebørnene. Det er da ikke så ringe endda.

Ingen kommentarer: