lørdag den 2. juni 2007




Halvanden uge er gået, og vi er tusind oplevelser rigere!
Vi starter på køreturen til Gisenyi tirsdag aften, hvor vi bogstaveligt talt blev bjergtaget af Rwandas fantastisk smukke natur, som ingen ord kan beskrive tilfredsstillende. Det er intet under, at dette lille centralafrikanske land kaldes ’de tusind bjerges land’; overalt snor fine, runde bjerge sig omkring hinanden. Næsten al jord er delt op i små opdyrkede kvadrat-terrasser med afgrøder i alle nuancer af grøn, som blot brydes af de røde jordveje. I vejkanten vandrer rwanderne til og fra skole, marked, arbejde, og de bidrager til det smukke billede med deres farvestrålende klæder, de små børn på ryggen og store kurve fyldt med søde kartofler, gule vanddunke, bundter af meterlange sukkerrør eller blot en 80 kilo tung, grøn bananklase på hovedet. Vi kommer gennem små landsbyer, hvor butikkernes farvede facader stod som de fineste kulisser, hvor de fleste standsede og kiggede efter de hvide i bilen, hvor børnene leger, hvor kvinderne arbejder, hvor mændene bare er. Vi kører forbi Memorial Sites, hvor ofrene for folkedrabet mindes med fint anlagte bede omringet af malede sten. Alice, en elskelig 28-årig socialrådgiver, som er med os i bilen, siger sagte: ”hello my friends” og vinker mod mindestedet. Vi får gåsehud over hele kroppen og ved slet ikke, hvad vi skal gøre eller sige. Der er jo ingen ende på dette folkedrabs grusomheder, som på mange måder ligger udenfor vores fatteevne. Det er så svært at forstå, at alle de mennesker, vi møder, alle de steder, vi bevæger os, har været en del af det Rwanda, som for 13 år siden var selveste helvede på jorden. Vi er taknemmelige fordi vi får lov til at opleve og forsøge at forstå disse skæbner, som resten af verden nærmest har glemt... Og et eller andet sted føler vi, at disse indsigter forpligter; vi skylder alle disse mennesker at formidle deres skæbner!
Hen under aften ser vi det måske mest rørende og eventyrlige landskab, vi har oplevet til dato: Oppe fra bjergkanten kan vi se Lake Kivu og Congos bjerge i horisonten, mens dalen lige nedenfor ånder fred med alle dens grønne bananpalmer, røgen, som stiger op fra hver en lille hytte samt disen, som ligger som et blåligt, beskyttende tæppe og gør udsigten intet mindre end magisk.

Ingen kommentarer: