Svedende Søndag

Udsigten fra bilens vinduer er frodige Gitarama og omgivelser i gråvejr, musikken på anlægget er tilbagelænet sydafrikanske rytmer og sang, chaufføren er vores værtsfar, Joseph, og vi er på vej til ’sport’. Stemningen er lagt, vi er glade og glæder os til at røre os, forbrænde et par madbananer og alt for meget ris spist efter klokken 22.30.
Et lokale, dunkelt belyst, ligger for os og et par mænd står og varmer op, et par andre piller ved musikanlægget. Der lugter af halvgammel fest, vi er havnet i Gitaramas natklub en søndag formiddag. Luften er allerede tyk og tanken om kollektiv sved synes ikke synderligt tiltalende.
Flere kommer til og vi starter stille med at løbe i cirkler til Dire Straits. Vores selskab er en flok lokale, hovedsagligt mænd, klædt i alt fra halvfemsernes Reebok og Adidas til T-shirts med diverse amerikanske rappere. Musikken skifter og tempoet dermed, Stevie Wonder kommer til og følges op med halvfemser-halbal-pop.
Sveden pibler langsomt frem. Pinligt? En ram lugt af sved hænger i luften, som nu er så tyk at den næsten kan tygges og smages. Er det mig, der lugter eller min sidemand? Pinligheden slås fast, men fordufter ligeså hurtigt, da et par dråber sved fanger lyset idet de falder fra instruktørens næse mod gulvet. Sved er ligegyldigt...
Rytmen bevæger vores kroppe, en varme og pulseren, musikken har fået kontrol og tilstedeværelsen i nuet griber sindet. Verden omkring forsvinder og kroppen bliver rummet. Musikken fortsætter. Bevægelserne skifter. Vi løber i cirkler, hopper i cirkler, danser lidt. Grebet af stemningen, svedende og smilende.
Rygsækkens indhold egnede sig ikke godt til sport, men her er alt ligegyldigt, udholdenhed er noget kroppen bestemmer og forfængelighed er for et øjeblik ikke en del af bevidstheden. Summen i muskler og blikke fra de andre.

Vi stopper, strækker en smule ud, alle stadig smilende og svedende... Klapper hinanden i hænderne som et ’tak for kampen’ inden vi forlader mørket til fordel for formiddagslyset. I morgen starter en ny uge og på søndag er vi klar igen!

(Knock knock... Gunnar hvem? ’Go Native’, jep, dårlig navnejoke nu med antro-vinkel, det er skønt at være plat, i morgen får I den med Justin!)