Stadig i Kigali

Man kunne sagtens foranlediges til at tro, at Rwandas hovedstad er kaotisk, beskidt og stressende, men vi må her skynde os at dementere alle fordomme om Kigali! Byen er farverig og charmerende, rolig, tryg og overskuelig – og standarden for oprydning og rengøring i gaderne er en del højere end i Århus. Vi har gået ture, har udforsket kvartererne og købt ting og sager, som vi begge mener er uundværlige. Vi føler os rigtig godt tilpas og nyder klimaet, kigger på mennesker, snakker med mennesker, snakker med os selv, spiser mad og drikker kaffe og passionsfrugtjuice. Vi er mildest talt imponerede over denne by, som sammenlignet med fx Ugandas hovedstad Kampala er en lille oase! Dog må vi erkende, at guidebogen har ret: der er ikke meget at se i Kigali. Altså udover alt det man ser, når man går rundt og leger eventyrer. Og udover Kigali Memorial Center, som vi har valgt at give et afsnit for sig – se nedenfor.
I søndags var vi med vores værtsmor og hendes to sønner på besøg hos datteren Flora, som går på secondary school. Der er besøgsdag een gang om måneden, og ellers ser de unge mennesker, som vel at mærke går på secondary school fra de er tolv til de er atten, kun deres forældre i ferierne. Floras skole er udelukkende for piger, og de skal have deres skoleuniform på hver dag, ligesom kortklippet hår er påbudt. Der er 14 sovesale med plads til i alt 700 elever, hvilket betyder at pigerne deler værelse med 49 andre, og da det ikke er muligt at forlade skolens område, er det en temmelig begrænset verden, pigerne skal leve deres teenage-liv i. Skolen er dog anerkendt, og forældrene var tydeligvis fra well-to-do-familier. Epiphanie brokkede sig over at alle pigerne bliver tykke, fordi de bliver fodret med ugali (en klæg masse af majsmel og vand), og for Flora er det et stort problem, at hun ikke må drikke vand udenfor spisetiderne, da hun døjer med nyreproblemer. Det var yderst interessant at stifte bekendtskab med denne skoleform; at prøve at forstå de vilkår, alle rwandiske børn og unge under uddannelse må indrette sig under, og at erfare, at pigerne på trods af de allestedsnærværende regler virkede glade og velfungerende.



I går, tirsdag, blev vi ramt af krisen, som jo burde komme… Vi er dog så glade, sådan generelt, at vi ikke nåede at lade os slå helt ud, selvom Cecils bærbare mac pludselig var helt tom, og vores flere tusinde fotografier fra de sidste uger, samt Cecils elektroniske liv de sidste fire år, var helt og aldeles væk. Efter nogle timer på café med trådløst net, flere kopper kaffe og en del smser og emails til computer-venner I DK åbenbarede den kære mac, hvad den hele dagen havde skjult: alle vores dokumenter og billeder! Så nu er vi endnu mere glade, og har drukket noget mere kaffe og hævet nogle flere penge. Ih hvor det kører.
YWCA har ændret program i denne uge pga. Gacaca (se nedenfor), så vi bliver først hentet på torsdag. Vi bliver derfor i Kigali endnu en dag, drikker lidt mere kaffe, lidt mere passionsjuice og kigger lidt mere på os selv, hinanden og verden.