Når et lille barn med bare fødder og store øjne lægger sin hånd på din arm. ‘Amafaranca’. Spørger efter penge til mad. 100 franc, som når de er rwandiske, svarer til een dansk krone...
Ikke en tur i Kigalis gader uden disse gadens børn, som smiler og takker, hvis blot du giver et lille stykke frugt….
Men hvor er grænsen? Hvem skal have, hvem skal ikke? Er de organiserede som i Bangkok, hvor en mafia styrer tiggerne i mange -hvis ikke alle- kvarterer? Er det okay at sige nej? Hvis ikke, er det så okay at vise, at det at tigge er en måde at overleve på? Burde vi ikke lægge den lille mængde kapital i butikkerne? Tænke ‘bæredygtig ulandshjælp’? Men er dét okay, når der lige foran dig står et lille sultent barn??
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar